Drengen var på besøg hos en ven fra børnehaven i fredags. Det er anden gang han var der og det er gået rigtig godt begge gange. Første gang han blev inviteret, syntes vi at vi måtte fortælle om hans "særheder" inkl. diagnose, og det var bare helt fint, det gjorde ikke vennens mor utryg.
Da vi gik hjem fra vennen i fredags, fortalte jeg at nu var det weekend.
"Skal jeg så ikke i børnehave i morgen?"
"Nej, nu er det weekend, så skal du ikke i børnehave"
"Øv, jeg ville ellers gerne i børnehave i morgen"
"Er det fordi du gerne ville lege videre med (vennens navn)"
"Ja"
"Nå, men det var da ærgerligt, for i morgen er børnehaven altså lukket"
Det er bare skønt at han "kan" gøre det - altså være et andet sted uden os, og hvor både han, vennen og vennens forældre har haft en god oplevelse ud af det. Det er fedt!
søndag den 29. november 2009
fredag den 27. november 2009
pyt med det
En af Drengens faste vendinger er "pyt med det". Jeg kom til at tænke på det ved et kursus i forbindelse med pionergrupperne, hvor kursuslederen ofte brugte vendingen som måden "almindelige" børn ville reagere i en situation, hvor en autist kunne finde på at flegne. Det er det med fleksibiliteten - at det kan være rigtig svært, hvis tingene ikke lige er på den rigtige måde - den måde som det autistiske barn nu engang synes det skal være.
Drengen er helt bestemt mere fleksibel end mange andre med autisme. Han elsker aktiviteter, at være på tur og den slags. Men vi oplever også ufleksibiliteten i mange sammenhænge, hvor han kan bryde sammen over meget små ting. Det er nok netop på de små ting han ofte er ufleksibel og på de større ting er han ret fleksibel.
Men altså hvorfor siger han så "pyt med det" så meget? Jamen, det er noget Fie siger meget i Traktor Tom. Drengen bruger det i rette sammenhænge, fx "der er ikke flere jordbæris, nå pyt med de, så tager jeg bare en chokoladeis". Det er måske lidt specielt at explicitere det, men på den anden side, så er det nok også meget sundt for ham at sætte ord på sin egen fleksibilitet - og forstærke den på den måde. Så Fie er nok en meget god rollemodel.
Drengen er helt bestemt mere fleksibel end mange andre med autisme. Han elsker aktiviteter, at være på tur og den slags. Men vi oplever også ufleksibiliteten i mange sammenhænge, hvor han kan bryde sammen over meget små ting. Det er nok netop på de små ting han ofte er ufleksibel og på de større ting er han ret fleksibel.
Men altså hvorfor siger han så "pyt med det" så meget? Jamen, det er noget Fie siger meget i Traktor Tom. Drengen bruger det i rette sammenhænge, fx "der er ikke flere jordbæris, nå pyt med de, så tager jeg bare en chokoladeis". Det er måske lidt specielt at explicitere det, men på den anden side, så er det nok også meget sundt for ham at sætte ord på sin egen fleksibilitet - og forstærke den på den måde. Så Fie er nok en meget god rollemodel.
mandag den 23. november 2009
ny børnehave
Nu skal Drengen snart starte i ny børnehave. Vi var dernede forleden og var med til at spise frugt på hans nye stue - Rød Stue.
Drengen var meget stille. Virkede glad nok, men stille og eftertænksom. Jeg tror det hele var ret overvældende. Jeg fik sådan en fornemmelse af at han havde troet at det ville være en kopi af hans "gamle" børnehave, og at det var lidt for mærkeligt at det så anderledes ud.
Der var ikke så mange børn, da stuen var sygdomsramt, så der var stille og roligt. Drengen sagde ikke en lyd, selv om han selvfølgelig blev stillet en masse spørgsmål. Efter frugt gik de fleste ind på en anden stue og Drengen fik snakket lidt med en mindre dreng. Til sidst var vi alene på stuen og han fandt et bilbanetæppe, som han kunne lege med - og være tryg. Jeg fik ham dog lige "tvunget" med ned for at se resten af børnehaven.
Jeg fik også snakket lidt med en af pædagogerne - det var fint nok. Jeg synes de virker søde, jeg blev dog lidt bekymret, da jeg synes de ignorerede/var lidt hårde ved en anden dreng, som måske havde de samme problemer som Drengen. Men derudover har jeg et godt indtryk og vi har lige fået at vide at der er 15 støttetimer fra 1/12-31/3 til indkøring, så det er dejligt. Jeg håber de kan bruges godt.
I morgen skal han derhen med sin nuværende støttepædagog.
Drengen var meget stille. Virkede glad nok, men stille og eftertænksom. Jeg tror det hele var ret overvældende. Jeg fik sådan en fornemmelse af at han havde troet at det ville være en kopi af hans "gamle" børnehave, og at det var lidt for mærkeligt at det så anderledes ud.
Der var ikke så mange børn, da stuen var sygdomsramt, så der var stille og roligt. Drengen sagde ikke en lyd, selv om han selvfølgelig blev stillet en masse spørgsmål. Efter frugt gik de fleste ind på en anden stue og Drengen fik snakket lidt med en mindre dreng. Til sidst var vi alene på stuen og han fandt et bilbanetæppe, som han kunne lege med - og være tryg. Jeg fik ham dog lige "tvunget" med ned for at se resten af børnehaven.
Jeg fik også snakket lidt med en af pædagogerne - det var fint nok. Jeg synes de virker søde, jeg blev dog lidt bekymret, da jeg synes de ignorerede/var lidt hårde ved en anden dreng, som måske havde de samme problemer som Drengen. Men derudover har jeg et godt indtryk og vi har lige fået at vide at der er 15 støttetimer fra 1/12-31/3 til indkøring, så det er dejligt. Jeg håber de kan bruges godt.
I morgen skal han derhen med sin nuværende støttepædagog.
Abonner på:
Opslag (Atom)