Jeg har været noget fraværende på det sidste. Har været væltet noget omkuld. Det startede med at hans støttepædagog ringede 1½ uge før kolonien - hun var lige kommet tilbage fra ferie og havde åbenbart fået et chok over at Drengen skulle med på koloni. Hun var bange for at han ville bryde sammen i de utrygge rammer - i en sådan grad at hun i hvert fald ikke ville med fordi "det kunne hun ikke tage ansvaret for". Det gjorde selvfølgelig indtryk på lederen, som jo havde besluttet at Drengen godt kunne komme med, og derfor blev jeg indkaldt til møde i børnehaven - samme dag som det ordinære kolonimøde. Så jeg tog derind en halv time før kolonimødet og snakkede med lederen og støttepædagogen. De foreslog at tage med Drengen afsted på koloni den første dag, men tage hjem inden sengetid - så man kunne sige at han havde været med. Jeg fastholdt at jeg mente godt Drengen ville kunne klare det, og at jeg mente at vi skulle lade tvivlen komme ham til gode - også fordi vi jo havde snakket så meget om det og han glædede sig. Jeg havde tilfældigvis været til psykolog dagen før og hun havde sagt at jeg skulle holde fast i at det er os forældre der kender Drengen bedst, så det gjorde jeg. Vi var så uenige at lederen ikke kunne træffe en beslutning, så han blev nødt til at trække den til dagen efter. Så jeg gik til kolonimøde uden at vide om Drengen fik lov at komme med. Der blev udleveret en seddel med sovegrupper, hvor Drengens navn ikke stod på.
Den aften blev der tudet og råbt og skreget meget hjemme ved os. Jeg lå og rystede, da jeg skulle sove. Kunne slet ikke overskue at skulle fotælle Drengen at han ikke kom med alligevel - det kunne jeg sgu ikke tage ansvaret for. Dagen efter meldte jeg mig syg. Ville ikke kunne arbejde seriøst alligevel. Mig og manden tog ind til børnehaven sammen og jeg havde ikke tænkt mig at gå før vi havde fundet en løsning. Det viste sig så at lederen ret hurtigt sagde at han havde besluttet selv at tage med, så Drengen kunne komme med. Og forældrene var lettede, men stadig meget rystede af den omgang.
I dag tog de afsted. Jeg ringede her til aften - der havde ikke været problemer. Så vi er bare spændt på om det fortsætter godt de næste dage. Håber virkelig...
tirsdag den 22. september 2009
lørdag den 5. september 2009
støvsuger 2
Drengen er gud-hjælpe-mig begndt at støvsuge. For sjov! Starter den, støvsuger lidt, slukker den og ruller ledningen sammen, siger "hov, der er mere støv" og begynder at hive ledning ud igen og starte forfra! Det er åbenbart den nye leg. Praktisk og virkelig dejligt at han er kommet sig over sn støvsugerangst.
torsdag den 3. september 2009
koloni
Der er koloni i børnahaven i slutningen i september. Det er for de børn der er fyldt 4 (ca.) og har været i børnehaven i ca. et år. Drengen fylder 4 dagen efter kolonien starter, og har gået der godt et år, så normalt skulle han med, og det synes vi da også han skal, da vi tror at det vil være en god oplevelse for ham. Men vi vidste jo ikek rigtig hvad børnehaven synes og havde temmelig dårlige anelser omkring det - og hvad var så den bedste måde at bringe det på banen på - for vi ville gerne være sikre på han kom med før vi snakkede med ham om det, men ved at bringe det op i børnehaven kom vi jo til selv at sætte spørgsmålstegn ved det.
Nå, men for et par uger siden spurgte jeg så en af pædagogerne, lidt henkastet (synes jeg selv :-)). "Jeg går ud fra at Drengen skal med på kolonien". "Nej, det tror jeg ikke", sagde pædagogen "han har jo særlige behov og der er kun 4 voksne med, støtten følger ikke med osv, osv". Det var nu ikke hende der skulle med, og de havde slet ikke snakket om det, så hun henviste mig til en af de andre pædagoger. Jeg gik derfra med tårer i øjnene, følelsen af at Drengen aldrig ville få samme muligheder som andre og fornemmelsen af at jeg havde grebet det forkert an.
Dagen efter var der blevet delt kolonisedler ud - og Drengen havde også fået en. Jeg var helt forvirret - var det en fejl, gav de sedler til alle børn til orientering eller kunne han komme med hvis jeg tog med (det havde jeg nemlig spurgt om), men der var ikke lige den rigtige at spørge. Dagen efter spugte jeg så en pædagog fra den anden stue om det kun var de børn der skulle med, der havde fået en seddel. Hun sagde så at de havde snakket om at hans støttepædagog måske kunne komme med (hun er på ferie) og ellers vilel de prøve at finde en anden. Dagen efter fik jeg samme besked fra en anden pædagog med tilføjelsen "men alle vikarene er jo startet på studiet". Støttepædagogen var lige startet på tre ugers ferie, så vi vidste ikke rigtig om vi vare købt eller solgt - med der var trods alt grund til optimisme. Jeg begyndte at snakke med Drengen om kolonien, men at han kun måske kunne komme med, fordi han jo ikke var fyldt 4.
I dag sad nogle af de voksne i børnehaven så og snakkede om kolonien og jeg spurgte så igen om vi skulle regne med det. Og jeg fik sørme besked om at det var helt sikkert han kan komme med. Hvis støttepædagogen ikke kan, så finder de en anden, måske lederen af børnehaven, hvis ikke andre. Jeg gik fra børnehaven og var rigtig glad.
Nå, men for et par uger siden spurgte jeg så en af pædagogerne, lidt henkastet (synes jeg selv :-)). "Jeg går ud fra at Drengen skal med på kolonien". "Nej, det tror jeg ikke", sagde pædagogen "han har jo særlige behov og der er kun 4 voksne med, støtten følger ikke med osv, osv". Det var nu ikke hende der skulle med, og de havde slet ikke snakket om det, så hun henviste mig til en af de andre pædagoger. Jeg gik derfra med tårer i øjnene, følelsen af at Drengen aldrig ville få samme muligheder som andre og fornemmelsen af at jeg havde grebet det forkert an.
Dagen efter var der blevet delt kolonisedler ud - og Drengen havde også fået en. Jeg var helt forvirret - var det en fejl, gav de sedler til alle børn til orientering eller kunne han komme med hvis jeg tog med (det havde jeg nemlig spurgt om), men der var ikke lige den rigtige at spørge. Dagen efter spugte jeg så en pædagog fra den anden stue om det kun var de børn der skulle med, der havde fået en seddel. Hun sagde så at de havde snakket om at hans støttepædagog måske kunne komme med (hun er på ferie) og ellers vilel de prøve at finde en anden. Dagen efter fik jeg samme besked fra en anden pædagog med tilføjelsen "men alle vikarene er jo startet på studiet". Støttepædagogen var lige startet på tre ugers ferie, så vi vidste ikke rigtig om vi vare købt eller solgt - med der var trods alt grund til optimisme. Jeg begyndte at snakke med Drengen om kolonien, men at han kun måske kunne komme med, fordi han jo ikke var fyldt 4.
I dag sad nogle af de voksne i børnehaven så og snakkede om kolonien og jeg spurgte så igen om vi skulle regne med det. Og jeg fik sørme besked om at det var helt sikkert han kan komme med. Hvis støttepædagogen ikke kan, så finder de en anden, måske lederen af børnehaven, hvis ikke andre. Jeg gik fra børnehaven og var rigtig glad.
Abonner på:
Opslag (Atom)