Jeg har været noget fraværende på det sidste. Har været væltet noget omkuld. Det startede med at hans støttepædagog ringede 1½ uge før kolonien - hun var lige kommet tilbage fra ferie og havde åbenbart fået et chok over at Drengen skulle med på koloni. Hun var bange for at han ville bryde sammen i de utrygge rammer - i en sådan grad at hun i hvert fald ikke ville med fordi "det kunne hun ikke tage ansvaret for". Det gjorde selvfølgelig indtryk på lederen, som jo havde besluttet at Drengen godt kunne komme med, og derfor blev jeg indkaldt til møde i børnehaven - samme dag som det ordinære kolonimøde. Så jeg tog derind en halv time før kolonimødet og snakkede med lederen og støttepædagogen. De foreslog at tage med Drengen afsted på koloni den første dag, men tage hjem inden sengetid - så man kunne sige at han havde været med. Jeg fastholdt at jeg mente godt Drengen ville kunne klare det, og at jeg mente at vi skulle lade tvivlen komme ham til gode - også fordi vi jo havde snakket så meget om det og han glædede sig. Jeg havde tilfældigvis været til psykolog dagen før og hun havde sagt at jeg skulle holde fast i at det er os forældre der kender Drengen bedst, så det gjorde jeg. Vi var så uenige at lederen ikke kunne træffe en beslutning, så han blev nødt til at trække den til dagen efter. Så jeg gik til kolonimøde uden at vide om Drengen fik lov at komme med. Der blev udleveret en seddel med sovegrupper, hvor Drengens navn ikke stod på.
Den aften blev der tudet og råbt og skreget meget hjemme ved os. Jeg lå og rystede, da jeg skulle sove. Kunne slet ikke overskue at skulle fotælle Drengen at han ikke kom med alligevel - det kunne jeg sgu ikke tage ansvaret for. Dagen efter meldte jeg mig syg. Ville ikke kunne arbejde seriøst alligevel. Mig og manden tog ind til børnehaven sammen og jeg havde ikke tænkt mig at gå før vi havde fundet en løsning. Det viste sig så at lederen ret hurtigt sagde at han havde besluttet selv at tage med, så Drengen kunne komme med. Og forældrene var lettede, men stadig meget rystede af den omgang.
I dag tog de afsted. Jeg ringede her til aften - der havde ikke været problemer. Så vi er bare spændt på om det fortsætter godt de næste dage. Håber virkelig...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åhhhe hvor jeg bare håber og krydser fingre for at han får en god "kolonitid" ...fortæl endelig hvordan han klarer det. Jeg syntes det lyder så stygt den måde børnehaven har tacklet det på, og hvor er det ærgelgit at det skulle blive sådan en lang uafklaret optakt.
SvarSletVi var til det sidste møde i diagnoseprocessen i går. Vi har undervejs fået referater fra de tidligere møder og assesments, og der har de da nævnt at de mener vores søn kan ligge indenfor ASF. Og vi kan også godt se at ahn ahr nogle træk. Men i det store hele syntes vi ikke det er noget som gør vores eller hans hverdag vanskelig, han er sådan en nem dreng. Så vi havde ligesom nået til den konklusion at "den knægt fejler ingenting". Men i går måtte vi så sluge den kamel, at det mente de 2 børnelæger med speciale i autisme, og de 3 terapeuter som har set vores dreng nogle gange :-(((( Jeg kan stadig ikke helt forstå omfanget af sådan en diagnose, hvilke jeg da også meldte ud. Men jeg har i det mindste fået lyst til at læse om ASF, for så bedre at kunne forstå diagnosen og hvad den indebære. Men som de også sagde, så udvikler børn sig jo forskelligt og de kan ikke sige hvordan vores dreng er om nogle år, men hvis deres doagnose holder, som de sagde, så har han autisme og det vokser man ikke fra, eller bliver helbredt fra. Så det er så den sten vi ruller videre med ligenu.
Ja nu fik du lige en opdatering herfra... håber det er ok
KH Anja
Selvfølgelig er det ok. Jeg følger jo også lidt med i jeres liv :-) Jeg håber I finder ud af at få det til at fungere for jer. Jeg synes stadig at autisme er en mærkelig diagnose.
SvarSlet