torsdag den 3. september 2009

koloni

Der er koloni i børnahaven i slutningen i september. Det er for de børn der er fyldt 4 (ca.) og har været i børnehaven i ca. et år. Drengen fylder 4 dagen efter kolonien starter, og har gået der godt et år, så normalt skulle han med, og det synes vi da også han skal, da vi tror at det vil være en god oplevelse for ham. Men vi vidste jo ikek rigtig hvad børnehaven synes og havde temmelig dårlige anelser omkring det - og hvad var så den bedste måde at bringe det på banen på - for vi ville gerne være sikre på han kom med før vi snakkede med ham om det, men ved at bringe det op i børnehaven kom vi jo til selv at sætte spørgsmålstegn ved det.

Nå, men for et par uger siden spurgte jeg så en af pædagogerne, lidt henkastet (synes jeg selv :-)). "Jeg går ud fra at Drengen skal med på kolonien". "Nej, det tror jeg ikke", sagde pædagogen "han har jo særlige behov og der er kun 4 voksne med, støtten følger ikke med osv, osv". Det var nu ikke hende der skulle med, og de havde slet ikke snakket om det, så hun henviste mig til en af de andre pædagoger. Jeg gik derfra med tårer i øjnene, følelsen af at Drengen aldrig ville få samme muligheder som andre og fornemmelsen af at jeg havde grebet det forkert an.

Dagen efter var der blevet delt kolonisedler ud - og Drengen havde også fået en. Jeg var helt forvirret - var det en fejl, gav de sedler til alle børn til orientering eller kunne han komme med hvis jeg tog med (det havde jeg nemlig spurgt om), men der var ikke lige den rigtige at spørge. Dagen efter spugte jeg så en pædagog fra den anden stue om det kun var de børn der skulle med, der havde fået en seddel. Hun sagde så at de havde snakket om at hans støttepædagog måske kunne komme med (hun er på ferie) og ellers vilel de prøve at finde en anden. Dagen efter fik jeg samme besked fra en anden pædagog med tilføjelsen "men alle vikarene er jo startet på studiet". Støttepædagogen var lige startet på tre ugers ferie, så vi vidste ikke rigtig om vi vare købt eller solgt - med der var trods alt grund til optimisme. Jeg begyndte at snakke med Drengen om kolonien, men at han kun måske kunne komme med, fordi han jo ikke var fyldt 4.

I dag sad nogle af de voksne i børnehaven så og snakkede om kolonien og jeg spurgte så igen om vi skulle regne med det. Og jeg fik sørme besked om at det var helt sikkert han kan komme med. Hvis støttepædagogen ikke kan, så finder de en anden, måske lederen af børnehaven, hvis ikke andre. Jeg gik fra børnehaven og var rigtig glad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar