gammel børnehave

Drengen er nu startet i den nye børnehave - men det gider jeg ikke lige skrive om.

Vi sad her til aften og kiggede i den "bog", som de har lavet til ham i den gamle børnehave med billeder af ham i forskellige situationer. Fra fastelavn, koloni og den slags. Glade stunder, hvor han smiler. Som billeder jo oftest er.

Da vi havde kigget den igennem en gang, ville han igen. Men jeg kunne mærke at han også blev trist. Jeg spurgte om han blev ked af det "Ja". Og jeg blev også helt vemodig og ked af det. Vi har ikke hele tiden været begejstrede for den gamle børnehave, men det er jo gået meget godt, især til sidst. Og han var lige blevet rigtig gode venner med en anden dreng dernede. Og hvem siger egentlig at vi synes bedre om den nye - og at han falder godt til? Han skal jo kun gå der i halvandet år, så det er jo lidt trælst, hvis der går lang tid inden han finder sig til rette.

Suk - tænk at man nu sidder og bliver trist over noget der har været godt :-)

ny børnehave

Nu skal Drengen snart starte i ny børnehave. Vi var dernede forleden og var med til at spise frugt på hans nye stue - Rød Stue.

Drengen var meget stille. Virkede glad nok, men stille og eftertænksom. Jeg tror det hele var ret overvældende. Jeg fik sådan en fornemmelse af at han havde troet at det ville være en kopi af hans "gamle" børnehave, og at det var lidt for mærkeligt at det så anderledes ud.

Der var ikke så mange børn, da stuen var sygdomsramt, så der var stille og roligt. Drengen sagde ikke en lyd, selv om han selvfølgelig blev stillet en masse spørgsmål. Efter frugt gik de fleste ind på en anden stue og Drengen fik snakket lidt med en mindre dreng. Til sidst var vi alene på stuen og han fandt et bilbanetæppe, som han kunne lege med - og være tryg. Jeg fik ham dog lige "tvunget" med ned for at se resten af børnehaven.

Jeg fik også snakket lidt med en af pædagogerne - det var fint nok. Jeg synes de virker søde, jeg blev dog lidt bekymret, da jeg synes de ignorerede/var lidt hårde ved en anden dreng, som måske havde de samme problemer som Drengen. Men derudover har jeg et godt indtryk og vi har lige fået at vide at der er 15 støttetimer fra 1/12-31/3 til indkøring, så det er dejligt. Jeg håber de kan bruges godt.

I morgen skal han derhen med sin nuværende støttepædagog.

fantastisk koloni

Vi var jo selvfølgelig meget spændte på hvordan det ville gå på kolonien og var hele tiden klar ved telefonen og indstillede på at skulle hente Drengen nårsomhelst.

Men fredag stod vi sammen med de andre forældre og tog imod bussen. Drengen var glad og løb rundt. De voksne fortalte os glade om at det bare var gået så godt, der havde slet ikke været problemer - ikke engang tissen i bukserne. Han havde generelt været mere glad end han plejer i børnehaven. Det er vi ikke så overraskede over, for han er som regel glad når der sker noget anderledes - det er jo sjovt. Og flere af de voksne sagde at det var godt han havde været med. Lederen kom endda hen til os og sagde at det var godt vi havde presset på, det havde været godt for Drengen og de havde selv lært en hel masse af det. Så er det man gerne vil give sig selv et skulderklap for at blive stående i stormen.

Drengen selv er tydeligvis også glad for at have fået den oplevelse med. Han snakker meget om det.

kolonikrise

Jeg har været noget fraværende på det sidste. Har været væltet noget omkuld. Det startede med at hans støttepædagog ringede 1½ uge før kolonien - hun var lige kommet tilbage fra ferie og havde åbenbart fået et chok over at Drengen skulle med på koloni. Hun var bange for at han ville bryde sammen i de utrygge rammer - i en sådan grad at hun i hvert fald ikke ville med fordi "det kunne hun ikke tage ansvaret for". Det gjorde selvfølgelig indtryk på lederen, som jo havde besluttet at Drengen godt kunne komme med, og derfor blev jeg indkaldt til møde i børnehaven - samme dag som det ordinære kolonimøde. Så jeg tog derind en halv time før kolonimødet og snakkede med lederen og støttepædagogen. De foreslog at tage med Drengen afsted på koloni den første dag, men tage hjem inden sengetid - så man kunne sige at han havde været med. Jeg fastholdt at jeg mente godt Drengen ville kunne klare det, og at jeg mente at vi skulle lade tvivlen komme ham til gode - også fordi vi jo havde snakket så meget om det og han glædede sig. Jeg havde tilfældigvis været til psykolog dagen før og hun havde sagt at jeg skulle holde fast i at det er os forældre der kender Drengen bedst, så det gjorde jeg. Vi var så uenige at lederen ikke kunne træffe en beslutning, så han blev nødt til at trække den til dagen efter. Så jeg gik til kolonimøde uden at vide om Drengen fik lov at komme med. Der blev udleveret en seddel med sovegrupper, hvor Drengens navn ikke stod på.

Den aften blev der tudet og råbt og skreget meget hjemme ved os. Jeg lå og rystede, da jeg skulle sove. Kunne slet ikke overskue at skulle fotælle Drengen at han ikke kom med alligevel - det kunne jeg sgu ikke tage ansvaret for. Dagen efter meldte jeg mig syg. Ville ikke kunne arbejde seriøst alligevel. Mig og manden tog ind til børnehaven sammen og jeg havde ikke tænkt mig at gå før vi havde fundet en løsning. Det viste sig så at lederen ret hurtigt sagde at han havde besluttet selv at tage med, så Drengen kunne komme med. Og forældrene var lettede, men stadig meget rystede af den omgang.

I dag tog de afsted. Jeg ringede her til aften - der havde ikke været problemer. Så vi er bare spændt på om det fortsætter godt de næste dage. Håber virkelig...

venskab

Drengen har fået en ven i børnehaven. Det er helt fantastisk. De leger sammen hver dag for tiden.

En af dagene, da jeg hentede Drengen skulle han lige hen og sige farvel til E. Så sagde E til mig
"Ved du hvad, når Drengen har fødselsdag, så vil jeg gerne komme på besøg"
Mig: Nå, ok, det lyder da fint
E: Ja, det er bare noget vi har leget, vi har ikke aftalt det, men det vil jeg altså gerne gøre nu
Mig: Jamen, E. det kan vi da godt aftale
Så prøvede jeg at snakke med ham om om han ville komme på besøg inden fødselsdagen, men den skulle vist lige modnes lidt endnu.

En anden dag, da mig og Manden hentede sammen, stod Drengen og E. sammen på legeborgen og skulle til at rutsche.
E: Du skal huske at holde om mig (Drengens navn)
Drengen: ja
Og så sad E forrest og Drengen bagerst og holdt om E mens de rutchede ned, og væltede oveni hinanden i bunden. Og grinede helt vildt. Jeg var ved at tude, så rørt var jeg.

E er et år ældre end Drengen og de har faktisk gået i vuggestuen sammen og nu et år i børnhave, men uden at der har været nogen særlig relation mellem dem. Men nu er det som om de har fået et særligt fællesskab. Det er så skønt. Og lidt synd, når nu vi skal til at flytte... Men det er virkelig fedt at vide at Drengen er i stand til at få en ven og har prøvet hvad det vil sige at være venner på den måde. Det er da forhåbentlig noget at bygge på i den næste børnehave.

besøg i børnehaver

Vi har været rundt og besøge børnehaver som kunne være mulige for Drengen. Det er lidt mærkeligt. For det vigtigste for os er at det er et sted, hvor de gerne vil have ham - altså hvor de ikke bare tænker "åh nej - ikke sådan en krævende en", men synes at alle børn er spændende at arbejde med og ikke kun i de timer, der er støtte på. Så det har vi snakket meget med børnehavelederne om. Men de jubler generelt ikke over udsigten til måske at få et autistbarn - på en måde forståeligt nok. Og det er sgu også lidt ydmygende at sidde og "sælge" sin søn på den måde. Og igen ville man ønske man bare havde et normalt barn - sådan et der kun får ros til forældremøderne.

Nå, men vi har nu besøgt et par stykker som vi tror på kunne være gode. Nu håber vi bare at det kan lykkes at få det til at klappe.