fredag den 12. juni 2009

venskab

Drengen har fået en ven i børnehaven. Det er helt fantastisk. De leger sammen hver dag for tiden.

En af dagene, da jeg hentede Drengen skulle han lige hen og sige farvel til E. Så sagde E til mig
"Ved du hvad, når Drengen har fødselsdag, så vil jeg gerne komme på besøg"
Mig: Nå, ok, det lyder da fint
E: Ja, det er bare noget vi har leget, vi har ikke aftalt det, men det vil jeg altså gerne gøre nu
Mig: Jamen, E. det kan vi da godt aftale
Så prøvede jeg at snakke med ham om om han ville komme på besøg inden fødselsdagen, men den skulle vist lige modnes lidt endnu.

En anden dag, da mig og Manden hentede sammen, stod Drengen og E. sammen på legeborgen og skulle til at rutsche.
E: Du skal huske at holde om mig (Drengens navn)
Drengen: ja
Og så sad E forrest og Drengen bagerst og holdt om E mens de rutchede ned, og væltede oveni hinanden i bunden. Og grinede helt vildt. Jeg var ved at tude, så rørt var jeg.

E er et år ældre end Drengen og de har faktisk gået i vuggestuen sammen og nu et år i børnhave, men uden at der har været nogen særlig relation mellem dem. Men nu er det som om de har fået et særligt fællesskab. Det er så skønt. Og lidt synd, når nu vi skal til at flytte... Men det er virkelig fedt at vide at Drengen er i stand til at få en ven og har prøvet hvad det vil sige at være venner på den måde. Det er da forhåbentlig noget at bygge på i den næste børnehave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar