søndag den 31. maj 2009

besøg i børnehaver

Vi har været rundt og besøge børnehaver som kunne være mulige for Drengen. Det er lidt mærkeligt. For det vigtigste for os er at det er et sted, hvor de gerne vil have ham - altså hvor de ikke bare tænker "åh nej - ikke sådan en krævende en", men synes at alle børn er spændende at arbejde med og ikke kun i de timer, der er støtte på. Så det har vi snakket meget med børnehavelederne om. Men de jubler generelt ikke over udsigten til måske at få et autistbarn - på en måde forståeligt nok. Og det er sgu også lidt ydmygende at sidde og "sælge" sin søn på den måde. Og igen ville man ønske man bare havde et normalt barn - sådan et der kun får ros til forældremøderne.

Nå, men vi har nu besøgt et par stykker som vi tror på kunne være gode. Nu håber vi bare at det kan lykkes at få det til at klappe.

2 kommentarer:

  1. Sådan har jeg det med at finde en skole til min søn. Måske er det lykkes os nu - vi krydser alle fingerne og ser hvordan det komemr til at gå. Til næste år!

    Bare rolig - du vil komme til høre masser af ros til forældremøderne!

    Og så "speciel" kan han ikke være - jeg mener, hvis andre familier vil/tør flytte sammen med Jer :o) !!

    Tillykke med (huset i) fremtiden!

    SvarSlet
  2. Kære x@mor
    Jeg er spændt på at læse om hvordan det går med din søn i skolen. Det er sgu svært at være sikker på man altid gør det rette - men der er jo ikke andre at stole på end os selv.

    SvarSlet