frustration

Drengen er blevet sværere at komme i kontakt med i mange situationer. Nogle gange er han helt normal og man kan føre en fin samtale med ham og andre gange vil han slet ikke svare, og beskytter sig med vrøvle-ord eller remser. Og nogle gange kommer vrøvleremserne også bare, når vi ikke snakker - der virker det som om det er for at få opmærksomhed. Det er især om aftenen det kan være slemt.

I forgårs blev jeg så irriteret at jeg blev nødt til at tage pigen under armen og gå en aftentur og lade manden om at putte Drengen. Man bliver jo ked af at blive afvist - at ens kontaktforsøg bliver afvist og han ikke vil fortælle noget. Og man bliver irriteret over at han ikke bare holder op med at vrøvle, fordi det generer os jo - dels larmer det og tager opmærksomheden fra alt andet og dels minder det os om at han har problemer. Og så tror jeg jo det er et symptom på at han ikke har det så godt. Nå, men i hvert fald tog frustrationen overhånd og jeg gik mig en tur og købte en is, hvilket nok var en meget god ide. Faktisk gad jeg slet ikke gå ind igen. Desværre forsvinder problemet jo ikke.

venskab

Drengen har fået en ven i børnehaven. Det er helt fantastisk. De leger sammen hver dag for tiden.

En af dagene, da jeg hentede Drengen skulle han lige hen og sige farvel til E. Så sagde E til mig
"Ved du hvad, når Drengen har fødselsdag, så vil jeg gerne komme på besøg"
Mig: Nå, ok, det lyder da fint
E: Ja, det er bare noget vi har leget, vi har ikke aftalt det, men det vil jeg altså gerne gøre nu
Mig: Jamen, E. det kan vi da godt aftale
Så prøvede jeg at snakke med ham om om han ville komme på besøg inden fødselsdagen, men den skulle vist lige modnes lidt endnu.

En anden dag, da mig og Manden hentede sammen, stod Drengen og E. sammen på legeborgen og skulle til at rutsche.
E: Du skal huske at holde om mig (Drengens navn)
Drengen: ja
Og så sad E forrest og Drengen bagerst og holdt om E mens de rutchede ned, og væltede oveni hinanden i bunden. Og grinede helt vildt. Jeg var ved at tude, så rørt var jeg.

E er et år ældre end Drengen og de har faktisk gået i vuggestuen sammen og nu et år i børnhave, men uden at der har været nogen særlig relation mellem dem. Men nu er det som om de har fået et særligt fællesskab. Det er så skønt. Og lidt synd, når nu vi skal til at flytte... Men det er virkelig fedt at vide at Drengen er i stand til at få en ven og har prøvet hvad det vil sige at være venner på den måde. Det er da forhåbentlig noget at bygge på i den næste børnehave.