lørdag den 9. maj 2009

fritidsaktiviteter

Vi har været til rytmik i dag. Mig og drengen. Det er noget vi har gjort hele hans liv, og som regel er det rigtig godt og hyggeligt. Men efterhånden som han bliver ældre og der stilles større krav til børnene, har han sværere ved at tackle det. Han er fx ikke så meget med til fagterne og han kan finde på at lægge sig ned midt i det hele. I dag var det på den måde (ret anstrengdende) den første halvdel af tiden. Derefter var han helt med i aktiviteterne og hyggede sig rigtig meget. Og forstod hvad det hele gik ud på - også bedre end nogle af de andre børn.

Jeg spekulerer på om jeg skal blive ved med at tage ham med til den slags ting. På den ene side virker han som om det er svært for ham. Og det kan være anstrengende for de andre. Og det er faktisk også lidt pinligt for mig, når han opfører sig socialt umodent - og jeg gider altså ikke til at fortælle at min søn er autist til alle mulige. På den anden side tror jeg de kan være med til at udvikle hans sociale kompetencer og at det er godt at jeg (eller Manden) er med til at hjælpe ham i situationen. Og han får jo også en masse gode oplevelser ud af det. Og det handler jo ikke kun om rytmik. Hvis vi fravælger rytmikken af denne grund, skal vi så også fravælge andre "almindelige" fritidsaktiviteter?

Gad vide hvordan andre autistforældre tackler emnet fritidsaktiviteter. Det kan være jeg skal spørge.

tirsdag den 5. maj 2009

7 ekstra timer forhåbentlig i hus

Det andet barn med autisme i Drengens børnehave har fået plads i en basisgruppe i en anden institution og er derfor stoppet i børnehaven. Det er lidt ærgerligt, fordi de var faktisk begyndt at lege lidt sammen, da de har været en del sammen i styret leg med deres fælles støttepædagog. Det gode ved det er at de støttetimer han havde, formentlig overgår til Drengen i denne periode. Dels fordi vi har klaget og dels fordi de ellers ikke lige ved hvad de skal bruge de 7 timer til. Så det ser ud til at Drengen får 14 støttetimer i denne periode. Forhåbentlig bliver det rigtig godt. Det skal også siges at børnehavens leder faktisk støttede os i klagen og egentlig har håndteret det meget fint. Jeg har vist tidligere brokket mig...

mandag den 4. maj 2009

udsat - igen

I dag var vi så til dagnosemøde. Mødet var klokken 14 og hele dagen føltes det som om jeg skulle til eksamen - med kvalme og det hele. Vi havde besluttet at Drengen skulle være på toppen klokken 14, så han skull ehave en dag uden for mange krav og med masser af positiv opmærksomhed på hans præmisser. Det lykkedes også at få en rigtig god formiddag.

Da vi så nåede derind viste det sig at psykologen var syg. Psykiateren var der, men hun havde fået at vide at det skulle være et forældremøde uden Drengen, fordi vi ville diskutere diagnose med hende først. Det har også været planen på et tidspunkt, men da det så viste sig at diagnosemødet først ville blive 6. juli, ringede vi alligevel og bad om at lave mødet i dag om. Det var fint, og vi skulle nok få besked hvis det var et problem med psykiateren. Det er altså et par uger siden vi besluttede det.

Nå, men psykiateren var altså ikke klar til at stille diagnose, så vi diskuterede bare lidt (mens Drengen var der - ret kikset egentlig). Hun mener at han opfylder kriterierne for infantil autisme, men vil altså gerne have mulighed for at se ham lidt mere til et egentligt diagnosemøde. Men hun lovede dog at hun nok skulle få det arrangeret før 6. juli.

Så nu står vi så her igen og venter på ubestemt tid - igen med en besked om at det var "værre" end vi troede, men uden sikkerhed. Nu vil jeg gå ind og spille et spil med gode venner og tænke på noget andet.

lørdag den 2. maj 2009

snart diagnosetid

Så er det på mandag det er meningen Drengen skal diagnosticeres. Vi havde ellers lvet det om til et forældremøde, fordi vi gerne ville snakke med psykiateren, før hun skulle træffe en beslutning. Men så kunne vi først have fået diagnosen 6. juli - og jeg kunne slet ikke holde ud at vente så længe på at kunne komme videre "i systemet". Så håber vi bare at psykiateren er enig med os i at den mest passende diagnose er Asperger - jeg har dog bange anelser.

Desuden er Drengens symptomer blevet forværret den sidste tid. Han er sværere at få kontakt med. Lukker andre ude, mest fremmede, men også os forældre, når vi stiller krav til ham. Det er meget frustrerende.

torsdag den 23. april 2009

tur med børnehaven

I går da jeg hentede Drengen i børnehaven kunne jeg se på tavlen at næsten hele stuen havde været på tur i zoologisk have. Drengen havde ikke været med. Og heller ikek den anden dreng, der har autisme. Jeg blev temmelig befippet, men lod som om jeg ikke havde set det og spurgte en af pædagogmedhjælperne om Drengen havde haft en god dag. Det måtte jeg spørge en anden om, for hun havde været på tur. "Uden Drengen?", spurgte jeg. Ja, det havde kun været de store og mellemgruppen.

Jeg havde jo så set på tavlen at stuens yngste havde været med og der også var flere af de andre små, men nu havde jeg jo ladet som om jeg ikke havde set det. Derfor spurgte jeg lidt senere en af de andre pædagoger om hvorfor Drengen ikke havde været med på tur. Det vidste hun ikke, de små var vidst blevet hjemme med [pædagog]. Jeg sagde så at jeg kunne se at nogle af de små havde været med. Nå, ja så vidste hun det ikke, det var nok bare fordi det var deres tur, de kunne jo ikke alle tage med hver gang. Så var det Drengens tur næste gang. Om jeg tænkte på om det var fordi han havde været ked af det om morgenen. Nej, jeg tænkte mere på om de synes han var besværlig at have med på tur, eller sådan noget. Nej, det var bestemt ikke det.

Nå, jeg er nu ikke sikker på jeg køber den forklaring, men nu er de i hvert fald opmærksomme på at vi ikke lader den slags gå ubemærket hen. Jeg vil bare ikke finde mig i at Drengen ikke kommer med på grund af hans autisme, for han elsker at være med på tur. Og han er nem nok at have med. Faktisk synes jeg det burde være et af de specielle hensyn de nemt kunne tage, at sørge for at have ham med på tur -også oftere end de andre børn. For han trives altså klart bedst, når der er aktiviteter og han ikke skal finde på at underholde sig selv.

onsdag den 22. april 2009

Normalitet

Jeg kom til at græde på vej hjem fra børnehaven i dag. På pigens vegne.

Jeg havde hende med opppe for at aflevere Drengen. To af børnehavepigerne er ret vilde med hende og kom hen for at kramme. Pigen elsker det og blev helt begejstret. Når hun bliver begejstret sidder hun og rokker frem og tilbage med kroppen. Det ser rigtig sødt ud. En af børnehavepigerne spurgte hvorfor hun gjorde det og jeg forklarede at det var fordi hun var begejstret. "Gør din lillebror ikke sådan?" spurgte jeg. Nej, det gjorde han ikke.

Nu giver jeg så en 4-årig pige ansvaret for at berolige mig om at vores pige er normal - desværre uden held. Og så kom jeg altså til at græde på åben gade og med Pigen i barnevognen. Græde over at vi ikke kan glæde os over hendes små særheder, som vi burde synes er rigtig søde, og være stolte over. Græde over at vi bare ønsker at hun skal være så fuldkommen gennemsnitlig som mulig. Og græde over hvor lang tid der går før vi kan få vished omkring hende.

torsdag den 16. april 2009

frustreret

Jeg har ringet til kommunen i dag ang. støttetimerne. Snakket med en eller anden der ikke rigtig vidste noget. Der var ingen at stille om til, så hun fik mit nummer og hvad det drejede sig om. Kort efter ringede hun tilbage: "det skal du snakke med børnehaven om", var beskeden. Gu' vil jeg da ej, jeg vil snakke direkte med den person der har besluttet at min søn ikke kan få den støtte han har brug for. Det forklarede jeg hende på en lidt pænere måde. Nu venter jeg på en eller anden ringer til mig, som måske ved lidt mere, og som derfor tror hun har en lidt bedre chance for at afvise mig.

Manden har faktisk snakket med lederen i børnehaven i dag. Men lederen vil ikke kæmpe for det, som vi synes der skal kæmpes. Og det kan jeg godt forstå, for det er sgu ikke ham der ligger søvnløs om natten af bekymring for hvordan det skal gå Drengen.