I går var jeg til møde med Børneklinikken for at høre nærmere om den test der så klart viser at Drengen har en autismespektrumforstyrrelse. Jeg ved ikke helt om jeg blev klogere. Jeg kan jo godt se, at han har nogle vanskeligheder og hvordan de viser sig i testen. På den anden side, så fungerer han ofte meget tit normalt herhjemme – også ift. dialog, gensidighed og socialt initiativ, som er de ting, hvor han har størst problemer. Og han har slet ikke problemer med sprog og kreativ leg.
Jeg gjorde det klart, at vi ville foretrække en Aspergerdiagnose. Det skyldes for det første at det er det vi synes passer bedst, når vi læser på nettet mv. – vi synes simpelthen ikke en diagnose på infantil autisme passer på ham, og vil ikke tro på den, hvis det er det han får. For det andet tror jeg at man får bedre muligheder som Asperger. Det er som om det er mere socialt acceptabelt og ikke lukker så mange døre – og samtidig er min fornemmelse at man får ligeså meget hjælp. Og jeg tror egentlig ikke nok på systemet til at stole på, at de kan skelne 100 % mellem de to diagnoser, så derfor synes jeg det er ok at tænke den måde. Men det er jo ikke sikkert at de professionelle synes det er helt ok at vi selv vælger diagnosen. Psykologen sagde at nogle psykiatere automatisk definerer det som infantil autisme, hvis det bliver bemærket inden 3-års-alderen. Så mens nogle forældre er irriterede over at deres institution ikke er aktive nok, så kan vi nu ærgre os over at pædagogerne på Drengens vuggestue var så årvågne….
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hejsa..
SvarSletVi har lige fået diagnosen infantil autismie på vores dreng. vi fik at vide at forskellen mellem asperger og infantil autisme kun var hvad der var sket i de første 3 år af barnets liv ellers var det de samme problemstillinger.
Vi tænker også meget på hvilke skoletilbud mon der er da vores dreng nu går i alm skole med støtte, han har en høj intelligens.
Det er en jungle at komme igennem og vi savner virkelig støtte op opbakning fra skole og kommune.
Så nu fik jeg lige luftet mine tanker lidt.
Hejsa :0)
SvarSlethar selv en dreng på 9, som er infantil autis,
trode aldrig at jeg skulle komme igemmen det efter jeg fik det afvide..
Men hvad trode nu heller aldrig ,at jeg ville overleve hvis min første kærlighed gik fra mig,
men sjovt nok sidder jeg her endnu :0)
tror det jeg prøver at sige er ,jeg forstå jer og ved sådan hvad i går igemmen.... Fra mig
Hej
SvarSletMin mand og jeg fik diagnosen igår, infantil autist på vores nu snart 6årige dreng. Har kæmpet i 2år på at komme frem til hvad der var galt og har rendt hovedet mod muren en halv million gange, nu er vi så her...hvad så nu, skolen har vi udsat til næste år..men nu bliver det nok ikke det vi regnede med sammen med dem han kender, som han er lidt social sammen med...Det er en svær situation og jeg kan pt. ikke lige se hvor vi skal starte eller slutte. undskyld men det måtte bare ud. :)
hej alle
SvarSletvi har også lige fået vores 6 årige dreng diagnosticeret infantil auisme efter i 2 år at få omverdenen ogsystemet til at forstå og ytage de problemer vi så alvorlige. vi synes også at asberger passer bedst på vores barn efter at have læst en smule. det hele er lidtsvært at sluge samtidig med at det er en lettelse at finde ud afat det ikke er os der er dårlige forældre.
Jeg kan ikke se det store problem i at diagnosen lider på autisme frem for asperger?
SvarSletProblematikken er jo den samme, forskellen er bare om der er set symptomer før eller efter 3 års alderen.
Min søn på 6 år har også lige fået diagnosen infantil autisme, og hold kæft det er svært at sluge at det er for resten af hans liv - men sådan er vores liv bare. Han skal nok få et godt liv, nu handler det om at få den rette hjælp - kurser og rette skole.
Held og lykke til dig ;-)
Det er nu snart 6 år siden min datter fik diagnosen, som altså 11årig..
SvarSletet tidspunkt hvor mange undskyldninger som pre pupertet og blot en umuglig teenager allerede var kommet på tale. Hun har fået diagnosen infantil autist men er udad reagerende i høj grad som Asbergere. Det har vist sig at være fint nok med denne diagnose - fordi den jo er så bred.. Dengang troede vi også det blev til Asberger, men jeg er i dag glad for det er den anden. Mit råd til den som læser i den anden ende, hold til en hver tid fast i det er jeres barn, I kender det bedst og ved hvad som er bedst. Læs og følg med i det nye, gør meget ud af taktile tiltag og fødevarer. Det er bestemt ikke lige meget hvad vi gør, og hvornår vi gør det.
Medicin - tag andre med på råd. spørg jeres læge om nye tiltag. Og det sidste råd. Sig aldrig ja.-tak"! til det første I får tilbudt.
Susanne
Hej
SvarSletVi har en dreng på 10 år og har først fået advide hvad der er med ham d.24.2.11 diagnosen infantil autisme Og jeg VI var glade for og få det advide. Endelig en ende på alle kampe Nu kan vi hjælpe ham til en bedre hver dag... !!! og ikke minst og forstå ham... En ro i familien... !! Og han kan selv forstå .
Siden han gik i dagpleje har jeg haft en mistanke til noget har vist han var anderledes har skulle hjælpe ham igennem alt og der hvor han blev passede syntes han var et dejligt barn og arbejde med ..;O)
Og søgte hjælp men ihvilken retning jeg skulle gå viste jeg ikke , han havde været længe om alle ting kavle, gå og tale, og så fandt vi ud af at han havde hybermobile led og var platfodet.Men spurgte man i børnehaven om der kunne være noget med ham fik man bare advide "han er bare en stille , rolige og sød dreng" Bestemt.
Så kom han i skole det gik fint i første del af børnehave klassen og så gik det ned ad bakke, Han hade lidt det hele, men kunne godt li og gå der men klagede over at der var ingen som ville lege med ham, så jeg forsøgte så igen og spørge og og hans lærer og der åbnede der sig en dør for hun havde haft samme tanke.... Men Aknej den lukkede igen selv om hans lære forsøgte og hjælpe... men jeg forstod ikke et "NEJ"
2009
Så jeg forlangte at der blev gjort noget så først efter PPR og vidre sende papir til syghus og så kunne vi komme til i 2011, Så nu venter vi bare på hvad der skal ske nu og i det hele tage finde ud af hvad det er ... hans bedste ven er Asperger.. ;O)
Så vi er kun glade mor stedfar far stedmor for at vi nu kan arbejde vider med ham til en meget bedre hver dag.og hans søskene skal også lære hvad der er med ham.
Men jo det var en hård kartoffel og sluge....!!Men jeg tror mere viden gør det letter.
Iøvrigt så ligger autisme og asperger tæt op ad hinanden...
Hilsen en glad mor