onsdag den 29. juli 2009

tisseri

Nu har jeg ikke skrevet i en periode. Vi har været på ferie og er hjemvendt til et par uger der står på intensiv husistandsættelse.

Den første uge i Drengens ferie var han oppe hos sin farmor. De hygger sig rigtig godt sammen og der er ingen tvivl om at Drengen elsker sin farmor. Meldingen lyder da også at han har det godt og er glad, når de er sammen. Det mærkelige er at han tisser i bukserne og i sengen hver dag. Herhjemme gør han det næsten aldrig. Da han kom hjem fra farmor og vi dagen efter tog i sommerhus tissede han i sengen to nætter i træk og i bukserne en gang om dagen i to dage - og siden har der intet været. Han skal bare lige vænne sig til at være sammen med os igen.

Farmor mener at han måske driller hende. Og han kan også godt have et lumsk smil nogle gange, og sige "jeg tisser" uden at virke som om at det måske var en dårlig ide. Men andre gange bliver han ret ked af det, og han synes i hvert fald ikke det er sjovt at vågne i en våd seng.

Kan det være fordi han er utryg? Man får det i hvert fald ikke supergodt ved at sende ham en uge på ferie, når det har den effekt. Omvendt virker han ikke synderlig påvirket ud over det med tisseriet. Jeg har selvfølgelig min egen teori - jeg tror det er noget med den måde hun tackler ham på. Hun "forkæler" ham ved at lade ham bestemme meget - for meget - og tage initiativet. Drengen vil gerne bestemme, men min erfaring er at man skal sætte grænser og tage føringen, når det ikke er fornuftige ting han bestemmer. Det er svært at forklare og det er egentlig heller ikke pointen. Pointen er bare at vi gennem 3½ års erfaring har lært at tackle Drengen på en rimelig god måde (det meste af tiden), og det har Farmor ikke. Og jeg tror det skaber en usikkerhed hos ham. Alligevel er det nok godt at de får den tid sammen de gider - for vores alles sammens skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar