mandag den 17. august 2009

Dårlig samvitighed

Dårlig samvittighed er nok noget de fleste forældre kender til. Jeg oplever det meget i denne tid, hvor vi lige er flyttet og Manden har haft travlt med spciale og jobstart - altså vi har haft ekstremt meget om ørerne, og Drengen er blevet passet en del - i børnehaven og af sin Farmor og andre. Og samtidig er vi flyttet. Vi har forsøgt at forberede ham på det, snakke om det, og læse bøger om det, men jeg må indrømme at i den sidste periode inden flytningen fik vi ikke gjort det så meget. Og hans værelse er ikke indrettet og der står stadig flyttekasser over det hele, så det er ikke fordi det nye hus er særlig fantastisk endnu. Samtidig prøver vi at forberede ham til at han skal skifte børnehave, men det er godt nok svært at gøre på en god måde, når man ikke ved hvorhen eller hvornår. Alt i alt er det en svær situation at sætte sådan en lille dreng med autisme i, og det er også tydeligt at han er påvirket af det. Som jeg har skrevet tidligere er det oftere vi har svært ved at få kontakt og han tisser meget i bukserne. Jeg synes også at han er begyndt at virke trist oftere - håber det bare er mig.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg udover at lufte min dårlige samvittighed over at stille det lille pus i en svær situation. På den anden side ville jeg heller ikke synes det var fedt at være stavnsbundet, og tror heller ikke nogen børn har godt af at få ansvaret for hele familiens trivsel. Vi gør hvad vi kan for at få det hele til at glide og få ham til at være glad og tryg. Men kunne man alligevel gøre det bedre...?

1 kommentar:

  1. .. ja den dårlige samvittighed kender vi også ALT for godt allerede. Jeg føler pludselige at alt for meget er afhængigt af mine valg og mit nærvær og min formåen... og det alene det stresser mig, oven i alt det andet vi skal forholde os til.
    - Anja

    SvarSlet