ny læge

Vi er jo flyttet og Drengen er lige fyldt 4, så vi skulle jo have en tid til ham ved en ny læge til ordinært 4-års check. Vi har tilmeldt os ved et lægehus med tre læger og en praksisreservelæge, som kun er der et halvt år. Både mig og Pigen har allerede været der, men vi fik tid ved praksisreservelægen, da de andre er godt bookede. Hun var nu også meget sød, men jeg tænkte det var bedst for Drengen at få en fast læge fra starten - derfor ringede jeg ind og forklarede at han skulle have tid ved en af de faste på grund af autisme. Uha, det synes lægesekretæren var meget fornuftigt, og hun vidste lige hvem af lægerne, der ville være bedst for ham, og hun gav mig en tid. "Og så noterer jeg lige at patienten har autisme".

Hmm, nå, tja, egentlig kan vi jo som udgangspunkt bedst li' at Drengen bliver modtaget som en almindelig dreng, så derfor syntes jeg måske ikke det var så god en ide at "advare" lægen på den måde. Men efter nærmere eftertanke kan der nok ikke ske noget ved at lægen ved det og tager særlige hensyn. Måske er det ovenikøbet fornuftigt.

fantastisk koloni

Vi var jo selvfølgelig meget spændte på hvordan det ville gå på kolonien og var hele tiden klar ved telefonen og indstillede på at skulle hente Drengen nårsomhelst.

Men fredag stod vi sammen med de andre forældre og tog imod bussen. Drengen var glad og løb rundt. De voksne fortalte os glade om at det bare var gået så godt, der havde slet ikke været problemer - ikke engang tissen i bukserne. Han havde generelt været mere glad end han plejer i børnehaven. Det er vi ikke så overraskede over, for han er som regel glad når der sker noget anderledes - det er jo sjovt. Og flere af de voksne sagde at det var godt han havde været med. Lederen kom endda hen til os og sagde at det var godt vi havde presset på, det havde været godt for Drengen og de havde selv lært en hel masse af det. Så er det man gerne vil give sig selv et skulderklap for at blive stående i stormen.

Drengen selv er tydeligvis også glad for at have fået den oplevelse med. Han snakker meget om det.

kolonikrise

Jeg har været noget fraværende på det sidste. Har været væltet noget omkuld. Det startede med at hans støttepædagog ringede 1½ uge før kolonien - hun var lige kommet tilbage fra ferie og havde åbenbart fået et chok over at Drengen skulle med på koloni. Hun var bange for at han ville bryde sammen i de utrygge rammer - i en sådan grad at hun i hvert fald ikke ville med fordi "det kunne hun ikke tage ansvaret for". Det gjorde selvfølgelig indtryk på lederen, som jo havde besluttet at Drengen godt kunne komme med, og derfor blev jeg indkaldt til møde i børnehaven - samme dag som det ordinære kolonimøde. Så jeg tog derind en halv time før kolonimødet og snakkede med lederen og støttepædagogen. De foreslog at tage med Drengen afsted på koloni den første dag, men tage hjem inden sengetid - så man kunne sige at han havde været med. Jeg fastholdt at jeg mente godt Drengen ville kunne klare det, og at jeg mente at vi skulle lade tvivlen komme ham til gode - også fordi vi jo havde snakket så meget om det og han glædede sig. Jeg havde tilfældigvis været til psykolog dagen før og hun havde sagt at jeg skulle holde fast i at det er os forældre der kender Drengen bedst, så det gjorde jeg. Vi var så uenige at lederen ikke kunne træffe en beslutning, så han blev nødt til at trække den til dagen efter. Så jeg gik til kolonimøde uden at vide om Drengen fik lov at komme med. Der blev udleveret en seddel med sovegrupper, hvor Drengens navn ikke stod på.

Den aften blev der tudet og råbt og skreget meget hjemme ved os. Jeg lå og rystede, da jeg skulle sove. Kunne slet ikke overskue at skulle fotælle Drengen at han ikke kom med alligevel - det kunne jeg sgu ikke tage ansvaret for. Dagen efter meldte jeg mig syg. Ville ikke kunne arbejde seriøst alligevel. Mig og manden tog ind til børnehaven sammen og jeg havde ikke tænkt mig at gå før vi havde fundet en løsning. Det viste sig så at lederen ret hurtigt sagde at han havde besluttet selv at tage med, så Drengen kunne komme med. Og forældrene var lettede, men stadig meget rystede af den omgang.

I dag tog de afsted. Jeg ringede her til aften - der havde ikke været problemer. Så vi er bare spændt på om det fortsætter godt de næste dage. Håber virkelig...

støvsuger 2

Drengen er gud-hjælpe-mig begndt at støvsuge. For sjov! Starter den, støvsuger lidt, slukker den og ruller ledningen sammen, siger "hov, der er mere støv" og begynder at hive ledning ud igen og starte forfra! Det er åbenbart den nye leg. Praktisk og virkelig dejligt at han er kommet sig over sn støvsugerangst.

koloni

Der er koloni i børnahaven i slutningen i september. Det er for de børn der er fyldt 4 (ca.) og har været i børnehaven i ca. et år. Drengen fylder 4 dagen efter kolonien starter, og har gået der godt et år, så normalt skulle han med, og det synes vi da også han skal, da vi tror at det vil være en god oplevelse for ham. Men vi vidste jo ikek rigtig hvad børnehaven synes og havde temmelig dårlige anelser omkring det - og hvad var så den bedste måde at bringe det på banen på - for vi ville gerne være sikre på han kom med før vi snakkede med ham om det, men ved at bringe det op i børnehaven kom vi jo til selv at sætte spørgsmålstegn ved det.

Nå, men for et par uger siden spurgte jeg så en af pædagogerne, lidt henkastet (synes jeg selv :-)). "Jeg går ud fra at Drengen skal med på kolonien". "Nej, det tror jeg ikke", sagde pædagogen "han har jo særlige behov og der er kun 4 voksne med, støtten følger ikke med osv, osv". Det var nu ikke hende der skulle med, og de havde slet ikke snakket om det, så hun henviste mig til en af de andre pædagoger. Jeg gik derfra med tårer i øjnene, følelsen af at Drengen aldrig ville få samme muligheder som andre og fornemmelsen af at jeg havde grebet det forkert an.

Dagen efter var der blevet delt kolonisedler ud - og Drengen havde også fået en. Jeg var helt forvirret - var det en fejl, gav de sedler til alle børn til orientering eller kunne han komme med hvis jeg tog med (det havde jeg nemlig spurgt om), men der var ikke lige den rigtige at spørge. Dagen efter spugte jeg så en pædagog fra den anden stue om det kun var de børn der skulle med, der havde fået en seddel. Hun sagde så at de havde snakket om at hans støttepædagog måske kunne komme med (hun er på ferie) og ellers vilel de prøve at finde en anden. Dagen efter fik jeg samme besked fra en anden pædagog med tilføjelsen "men alle vikarene er jo startet på studiet". Støttepædagogen var lige startet på tre ugers ferie, så vi vidste ikke rigtig om vi vare købt eller solgt - med der var trods alt grund til optimisme. Jeg begyndte at snakke med Drengen om kolonien, men at han kun måske kunne komme med, fordi han jo ikke var fyldt 4.

I dag sad nogle af de voksne i børnehaven så og snakkede om kolonien og jeg spurgte så igen om vi skulle regne med det. Og jeg fik sørme besked om at det var helt sikkert han kan komme med. Hvis støttepædagogen ikke kan, så finder de en anden, måske lederen af børnehaven, hvis ikke andre. Jeg gik fra børnehaven og var rigtig glad.

støvsuger

Der skete noget besynderligt den anden dag. Vores støvsuger har en uges tid stået ude i gangen. Det er i sig selv besynderligt at den har fået lov til det, for drengen plejer at være så bange for den at han holder sig for ørerne ved synet og ikke tør gå forbi. Det er altså ikke sket.

Nå, men Pigen kravlede altså ud til støvsugeren og kom til at tænde den. Hun blev forskrækket og begyndte at græde. Drengen reagerede til gengæld ikke! Vi slukkede den og trøstede igen. Kort tid efter gik Drengen ud og tændte selv for støvsugeren! Bare for sjov! Højst besynderligt.

pionergruppe

Vi er blevet tilmeldt en pionergruppe i København. Det er sådan en gruppe med forældre til en lille gruppe børn med autisme, hvor der er kurser, workshops, netværk og hjemmebesøg. Hvor har vi brug for det og hvor er jeg glad for at vores nye sagsbehandler i handicapcenteret gik med til det. Forløbet starter til oktober og strækker sig til marts. Håber at møde nogle søde mennesker, at få afløb for nogle frustrationer og få noget hjælp til at få dagligdagen til at køre bedre.