forældresmalltalk

En af ulemperne ved at have en autistsøn er at det gør det væsentlig sværere at smalltalke med andre forældre. For eksempel var jeg inde på mit arbejde den anden dag og snakkede med en kollega. Han har en søn på to, og jeg spurgte selvfølgelig til hvordan det gik med ham. Jo, det gik godt "men han taler ikke så meget" . Kollegaeen nævnte flere gænge at sønnen ikke kunne sige ret mange ord endnu og han virkede faktisk lidt bekymret. Normalt ville jeg så sige "jamen, der er jo forskel på børn, Drengen var hurtig til at snakke, men så til gengæld langsom til nogle andre ting". Endnu værre er det hvis man snakker med forældre, der har nogle af de samme problemer, som Drengen har haft og stadig har. Det er svært at berolige, når man godt ved at ens søn ikke er "normal" og man ved at den man snakker med virkelig ikke håber at deres barn minder om ens søn på for mange områder - og den slags bekymringer synes jeg bestemt heller ikke jeg vil give andre.

Jeg mener jo stadig at alle børn er forskellige. Og jeg har faktisk stadig ikke helt forstået hvorfor min søn er så forskellig at det fortjener en diagnose.

Nå, men kollegaen søgte tydeligvis en respons, så jeg sagde jo alligevel noget med at børn er forskellige og det skal nok komme. Men det virker bare hult og forkert, når man ikke kan inddrage egne erfaringer på en ordentlig måde. Og måske endte han alligevel med at blive bekymret for om han søn er autist...

tisseri

Nu har jeg ikke skrevet i en periode. Vi har været på ferie og er hjemvendt til et par uger der står på intensiv husistandsættelse.

Den første uge i Drengens ferie var han oppe hos sin farmor. De hygger sig rigtig godt sammen og der er ingen tvivl om at Drengen elsker sin farmor. Meldingen lyder da også at han har det godt og er glad, når de er sammen. Det mærkelige er at han tisser i bukserne og i sengen hver dag. Herhjemme gør han det næsten aldrig. Da han kom hjem fra farmor og vi dagen efter tog i sommerhus tissede han i sengen to nætter i træk og i bukserne en gang om dagen i to dage - og siden har der intet været. Han skal bare lige vænne sig til at være sammen med os igen.

Farmor mener at han måske driller hende. Og han kan også godt have et lumsk smil nogle gange, og sige "jeg tisser" uden at virke som om at det måske var en dårlig ide. Men andre gange bliver han ret ked af det, og han synes i hvert fald ikke det er sjovt at vågne i en våd seng.

Kan det være fordi han er utryg? Man får det i hvert fald ikke supergodt ved at sende ham en uge på ferie, når det har den effekt. Omvendt virker han ikke synderlig påvirket ud over det med tisseriet. Jeg har selvfølgelig min egen teori - jeg tror det er noget med den måde hun tackler ham på. Hun "forkæler" ham ved at lade ham bestemme meget - for meget - og tage initiativet. Drengen vil gerne bestemme, men min erfaring er at man skal sætte grænser og tage føringen, når det ikke er fornuftige ting han bestemmer. Det er svært at forklare og det er egentlig heller ikke pointen. Pointen er bare at vi gennem 3½ års erfaring har lært at tackle Drengen på en rimelig god måde (det meste af tiden), og det har Farmor ikke. Og jeg tror det skaber en usikkerhed hos ham. Alligevel er det nok godt at de får den tid sammen de gider - for vores alles sammens skyld.

empati i biografen

Jeg tog i biografen med Drengen i går. Vi havde lige brug for noget kvalitetstid sammen inden han skulle på ferie ved farmor i en uge. Carsten og Gittes filmballade går desværre ikke mere - den har vi ellers været inde at se adskillige gange og det har været en stor succes hver gang. Jeg valgte så at vi skulel prøve at kaste os ud i en rigtig film - den nye Peter Pedal. Drengen er vild med Peter Pedal og vi har den første film på DVD. Jeg havde godt nok mine tvivl om han kunne holde til en time og et kvarter, og om han ville kunne forstå handlingen, men vi bestilte nogle yderpladser og prøvede os frem.

Om morgenen og om formiddagen introducerede vi så biografplanen for Drengen. Nej, det ville han ikke - da han opdagede det ikke var Carsten og Gitte. Der skulle temmelig meget overtalelse til (popcornrelateret), men til sidst endte vi da i biografen, og Drengen smilede da de sænkede lyset og var helt opslugt af filmen.

Faktisk blev han lidt for opslugt. Han forstod helt sikkert handlingen, for på et tidspunkt, da det begyndte at blive lidt sørgeligt/uhyggeligt, blev han helt bange og ked af det. Fx da Peter og manden med den gule hat blev væk fra hinanden. Og da manden med den gule hat var ved at køre galt på knallert. Til sidst blev det for meget. Manden med den gule hat syntes det var rimelig trælst at være spærret inde i et tog til Californien og gav ofte udtryk for det - og Drengen begyndte at hulke "de vil gerne hjem". Jeg forsøgte hviskende at fortælle ham at de nok skulle komme hjem til sidst, men det hjalp ikke så meget. Til sidst måtte vi gå fra biografen. Men da havde vi også siddet derinde over en time og Drengen havde helt sikkert også hygget sig og grinet på de rigtige tidspunkter. Så det var ikke nogen dårlig tur. Men det giver da aneldning til nogle refleksioner.

Det er jo normalt for børn med autisme at have lidt svært ved empati og det mærker vi også tydeligt med Drengen i nogle situationer, hvor han fx griner, når vi er sure eller er kede af det. Men jeg synes det er lidt sjovt at han går så meget op i hvordan de har det, de der i biograffilmen. Vi har faktisk oplevet det før i Carsten og Gitte.

små glæder

Drengen er meget forsigtig anlagt. Af og til siger vi at Pigen allerede har fået flere blå mærker på 10 måneder end Drengen har fået i sit liv. Men nu har han altså alligevel fundet ud af at det er sjovt at hoppe fra vindueskarmen i vores soveværelse og ned på vores seng. Han griner og virker så stolt over at han kan. I dag lå jeg i sengen og slappede af mens han hoppede sammen med sin bamse - nogen gange med bamsen i favnen og andre gange mens bamsen sad i sengen og Drengen hoppede hen på den. Imens havde de nogle dialoger kørende, som Drengen selvfølgelig styrede med skiftende stemmeleje, fx:
"Er du klar, siger Bamsen"
"Ja, jeg er klar"
"Ok, så hop, siger Bamsen med en meget lille stemme" (ja det sagde han også, det med hvordan stemmen var, han burde blive forfatter)
Og så hoppede Drengen - igen og igen. Jeg nød at se den vilde leg kombineret med det lille skuespil. For selv om det "kun" er en bamse han snakker med, så træner han vel sociale færdigheder af det - går jeg ud fra...

Trusler

Drengen kan være svær at komme i kontakt med - især om aftenen, når han er træt. Så kan han finde på at rable i remser eller skrige. Her til aften var det at skrige. Hver gang jeg spurgte ham om noget, så skreg han - og også når jeg ikke snakkede til ham, kom der skrig. Jeg forsøgte samtidig at gøre ham klar til at komme i seng. Det er simpelthen så frustrerende, når han er på den måde - jeg har vist skrevet om det før.

Nå, men her til aften, sagde jeg
"Dreng, stop med at skrig" - ingen reaktion
"Jeg får ondt i mine ører af at høre på det" - ingen reaktion
"Dreng, hvis du skriger igen, så tænder jeg for støvsugeren" - Drengen holder sig straks for ørerne og ser lidt bange og forvirret ud. Og der var ikke mere skrigeri den aften.

Som det måske fremgår er Drengen bange for visse høje lyde, særligt støvsugere. Jeg forklarede ham bagefter, at jeg havde sagt det, fordi jeg ville vise ham, hvad jeg mente med at jeg fik ondt i ørerne. Heldigvis var et ikke nødvendigt. Men jeg spekulerer på om det havde været ok at gøre det - altså tænde for støvsugeren - hvis han var blevet ved. Er det mon for ham at sidestille med vold? Og var det i givet fald så en trussel om vold, det jeg sagde? Jeg må indrømme jeg blev lidt forskrækket over hvor effektivt truslen virkede. Og i tvivl om om jeg var gået for langt.

frustration

Drengen er blevet sværere at komme i kontakt med i mange situationer. Nogle gange er han helt normal og man kan føre en fin samtale med ham og andre gange vil han slet ikke svare, og beskytter sig med vrøvle-ord eller remser. Og nogle gange kommer vrøvleremserne også bare, når vi ikke snakker - der virker det som om det er for at få opmærksomhed. Det er især om aftenen det kan være slemt.

I forgårs blev jeg så irriteret at jeg blev nødt til at tage pigen under armen og gå en aftentur og lade manden om at putte Drengen. Man bliver jo ked af at blive afvist - at ens kontaktforsøg bliver afvist og han ikke vil fortælle noget. Og man bliver irriteret over at han ikke bare holder op med at vrøvle, fordi det generer os jo - dels larmer det og tager opmærksomheden fra alt andet og dels minder det os om at han har problemer. Og så tror jeg jo det er et symptom på at han ikke har det så godt. Nå, men i hvert fald tog frustrationen overhånd og jeg gik mig en tur og købte en is, hvilket nok var en meget god ide. Faktisk gad jeg slet ikke gå ind igen. Desværre forsvinder problemet jo ikke.

venskab

Drengen har fået en ven i børnehaven. Det er helt fantastisk. De leger sammen hver dag for tiden.

En af dagene, da jeg hentede Drengen skulle han lige hen og sige farvel til E. Så sagde E til mig
"Ved du hvad, når Drengen har fødselsdag, så vil jeg gerne komme på besøg"
Mig: Nå, ok, det lyder da fint
E: Ja, det er bare noget vi har leget, vi har ikke aftalt det, men det vil jeg altså gerne gøre nu
Mig: Jamen, E. det kan vi da godt aftale
Så prøvede jeg at snakke med ham om om han ville komme på besøg inden fødselsdagen, men den skulle vist lige modnes lidt endnu.

En anden dag, da mig og Manden hentede sammen, stod Drengen og E. sammen på legeborgen og skulle til at rutsche.
E: Du skal huske at holde om mig (Drengens navn)
Drengen: ja
Og så sad E forrest og Drengen bagerst og holdt om E mens de rutchede ned, og væltede oveni hinanden i bunden. Og grinede helt vildt. Jeg var ved at tude, så rørt var jeg.

E er et år ældre end Drengen og de har faktisk gået i vuggestuen sammen og nu et år i børnhave, men uden at der har været nogen særlig relation mellem dem. Men nu er det som om de har fået et særligt fællesskab. Det er så skønt. Og lidt synd, når nu vi skal til at flytte... Men det er virkelig fedt at vide at Drengen er i stand til at få en ven og har prøvet hvad det vil sige at være venner på den måde. Det er da forhåbentlig noget at bygge på i den næste børnehave.